Radiostudiet Tønder, Vestergade 74 i Tønder, gik i luften 01.05.2012, og er Tønders første lokale radio nogensinde. Vi skiftede navn den 01.07.2015, til Radio Tønder. Vi sender via nettet 24 timer i døgnet.

Vores ønske er, en radio for alle. Det drejer sig om alt indenfor Musik, Kultur, Sport og Erhverv.

Ægteparret Gurli og Holger Wollesen købte den lille smukke ejendom 1.4.2012. Huset er tidligere dyrlægeklinik. Ejendommen er opført i 1865 og er bevaringsværdigt.

Gurli kommer fra en anden radiostation, og ville gerne lave radio igen. Holger kommer fra Danmarks største forsikringsselskab TRYG, her stoppede han 1.1.2013 efter 41 års ansættelse, han har fået Dronningens fortjenestmedalje. I den anledning var han hos Dronningen i juni for at takke. Holger havde aldrig lavet radio, da parret startede radioen.

Radioens indtægter kommer fra sponsorater fra erhvervslivet, foreninger og private.

Radioen kommer som en af de få ud i samfundet, det kan f.eks. være til koncerter, hvor vi laver interviews med kunstnerne, vi besøger virksomheder både i Danmark og Tyskland, hvor der laves interviews, og efterfølgende laver vi reklamer for sponsorerne.